Morten

Kjellerup


Jeg er født i Kjellerup. Min far hedder Johannes og min mor Betty. Min far er fra 1934 og har netop fejret 80 års fødselsdag, mens  min mor, der er fra 1942 døde tilbage i 2004 af kræft. De havde en dejlig lille gård, hvor de i starten havde køer, men ret hurtigt skiftede til grise, som de havde frem til slutningen af 80'erne.


Gården blev fraflyttet i 2007, hvorefter min far flyttede til Hobro. Her boede han først i eget hus, inden han 3 år senere flyttede i en lejlighed inde i Hobro midtby. Det blev dog aldrig til et sted, hvor han faldt til, og da jeg i mellemtiden var flyttet til Holstebro, valgte han at sige lejligheden op og flytte til en anden lejlighed i Ans med udsigt over Tange sø. En rigtig dejlig lejlighed på 4. sal. Her bor han nu, hvor vi skriver 2022.

Morten


Går man helt tilbage til 1966, blev jeg født i Kjellerup. Det foregik på sygehuset, som lå ganske tæt på mit fødehjem Nørrelund der lå umiddelbart udenfor byen. Her voksede jeg op som den ældste af 3 søskende. Min far var landmand og supplerede indtægten med job  som post. Min mor gik hjemme, så der var altid nogen at komme hjem til. Derfor gik jeg heller ikke i børnehave eller andre former for institutioner.


Hverdagen gik med at hjælpe lidt til på gården og så med at lege med skolekammerater, naboer , venner og familie. I 9, og 10. klasse gik jeg på Hestlund Efter skole ved Bording lidt øst for Ikast Herefter tog jeg på HF i Silkeborg, og bagefter tog jeg mig et "fjumreår", hvor jeg arbejde på Danæg i Thorning, ikke så langt fra Kjellerup. Her var jeg sådan en slags altmulighmand, der kunne betjene alle maskiner på fabrikken og fik lov at prøve mange ting.


Så gik  turen til Aalborg, hvor jeg læste musik på universitetet i 4 år. Det var spændende år, hvor mang lærte meget og fik skabt mange gode kontakter. Med en Cand.Phil eksamen i musik i baglommen gik turen til Borremose, hvor jeg fik job som bl.a. musiklærer i 1990. Forinden var jeg blevet gift og havde fået den første af 3 piger. Det var nogle år, hvor der skete mange ting, og hvor oplevelserne  stod på stribe efter  hinanden. I 1994 kom pige nr. 2 og igen i 1998 kom den sidste. I 1999 flyttede jeg til Skrødstrup, hvor jeg blev forstander på Skrødstrup Efterskole. Igen nogle spændende år, hvor der aldrig var 2 dage, der var ens.


 

I 2009 blev jeg skilt og jobbet som forstander trængte til at blive skiftet ud med noget andet. Jeg fandt et job som skoleleder på en kristen friskole i Nørresundby, som lød vældig spændende. Her begyndte jeg i sommeren 2010. I 2011 fandt jeg Linda. Derfor flyttede jeg i  juni 2012 til Holstebro og byttede skolederjobbet ud med et andet skolelederjob på Thy. Det  blev i Ydby på Boddum-Ydby Friskole og Børnehus, hvor jeg var frem til slutningen af november 2021.


I sommeren 2019 måtte Linda efter 8 års kamp give op til kræften. Det betød, at man igen skulle finde en hverdag, hvor man selv skulle finde svar på alting og tilbringe de fleste timer alene.


I efteråret 2020 nærmest "bankede" Heidi så en dag på døren, og siden da har vi tilbragt næsten alle weekender sammen til stor glæde for os begge. Vi har efter hånden mødt lidt af hinandens familier og venner og glæder os til at møde endnu flere.


Nu bor jeg så i Nibe sammen med Heidi og har fået job som leder på Blære Friskole og Børnehus i Blære. En rigtig dejlig skole med gode medarbejdere og søde børn og forældre.

Aalborg


Jeg boede 4 år i Aalborg mens jeg læste musik på universitetet. Det første år boede jeg på Langgade i et stort kælderværelse. Året efter kom deres søn hjem, så jeg flyttede 6 huse op af gaden. I 1988 blev jeg gift og flyttede i en lille lejlighed i Nørresundby, hvor jeg boede frem til 1990, hvor jeg flyttede i en lærerbolig på Borremose Ungdomsskole. Det var dejlige år i Aalborg. Jeg fik spillet en masse musik, og jeg var aktiv i KFUM og KFUK både i byen og på regionsplan. Bl.a. var jeg med til at starte Ten Sing Aalborg, som var den første Ten Sing gruppe i Danmark.

Borremose


Musik

  • 1976 Jeg begynder at gå til klaver
  • 1981 Jeg kommer på Hestlund, hvor jeg kommer med i orkester og kor
  • 1983 Jeg bliver korleder i Kjellerup for en ungdomskor under KFUM og KFUK
  • 1984 Jeg er medstifter af bandet Battlefield Band, der spiller kristen rock
  • 1986 Jeg flytter til Aalborg og får musik på heltid på universitetet.
  • 1988 Jeg bliver pianist i en kirke i Aalborg
  • 1990 Jeg bliver musiklærer på Borremose Ungdomsskole
  • 1992 Medstifter af bandet Jokerband, der spiller copymusik af populærer bands


Sideløbende hermed har jeg skrevet sange helt tilbage til kortiden i Kjellerup fra 1983.


På både Borremose og Skrødstrup Efterskole har jeg skrevet adskillige musicals og sange til brug i skuespil mm. I 2009 skrev jeg en musical til KFUM og KFUK, der blev udgivet på Unitas, og i forbindelse med ture og lejre og arrangementer har jeg ofte skrevet lejrsange eller salmer.


I Skrødstrup havde jeg over en årrække min egen musikskole, som stoppede, da jeg rejste i 2010. Jeg har siden håbet at få mulighed for at starte noget lignende igen engang her i Holstebro.n


I sommeren 2017 blev der mulighed for at starte musikskolen igen, men det blev i Ydby i forbindelse med Friskolen. Her er der 10 elever, der 1 gang om ugen undervises i ca.1 time.


De første år er forløbet rigtigt godt, og de fleste af eleverne er nået rigtigt langt. Flere af dem har købt instrumenter, så de kan øve derhjemme, hvilket giver en endnu hurtigere læring.